På pressetræningen i Dragør var der den sædvanlige tavshed om taktikken før en stor kamp. Mikkel Kesslers træner Jimmy Montoya var ikke i humør til at afsløre noget om, hvordan Mikkel Kessler vil bokse den 19. maj i Parken.”Nej, jeg vil ikke give noget væk til modstanderen”, sagde han, før han slog over i mere generelle vendinger om sin landsmand.”Allan Green er en good bokser. Han er fysisk stærk og har et godt venstre hook, men Mikkel er i en anden klasse”, sagde amerikaneren og fortsatte:”Vi kan ikke bekymre os om Greens venstre hook. Vi må bokse ud fra Mikkels styrker”.Selvom Allan Green er højere og har længere rækkevidde end Mikkel Kessler, så mener Jimmy Montoya ikke, at der er tvivl om, at danskeren har det bedste jab.”Og jeg kan garantere jer for en ting – Mikkel har de største nosser af de to”, lød det fra træneren.