04.04 Poulsen: En sejr er ikke nok

Kim Poulsen er lørdag aften øverst på plakaten ved Euro Event’s debutstævne, når han går i ringen mod Deo Njiku fra Tanzania.25-årige Kim Poulsen (19-1, 5 KO) stiller som altid store krav til sig selv, og han vil ikke nødvendigvis være tilfreds, selvom han efter de 10 omgange lørdag aften får armene rakt i vejret.”Jeg har altid store forventninger til mig selv. Denne gang er det ikke nok med en sejr, det er også en god præstation, der gælder,” siger Kim Poulsen til TV 2 Østjylland.Poulsen har forberedt sig hos sin træner gennem hele den professionelle karriere, Brian Mathiasen, og træneren har ikke været ked af at svinge pisken over sin bokser.”De (forberedelserne, red.) har været hårdere, end de plejer. Jeg er super godt forberedt og i god form,” siger Kim Poulsen.Ved siden af sit civile job har Kim Poulsen to gange om dagen passet sin træning, og han er sikker på, at han er stærk nok til at slå sin afrikanske modstander.”Forberedelserne har kørt, som de skulle. Bedre end det, faktisk. Den værste modstander, jeg kan have på lørdag, er mig selv. Jeg skal bare ind og give den gas,” siger Kim Poulsen.

Seneste historier