Et internt opgør mellem to af Sauerlands nordiske boksere vil være på plakaten, når der den 13. april er Nordic Fight Night i Frederikshavn. Ifølge VG skal danske Kristoffer Storm (1-0, 0 KO) i ringen mod nordmanden Simen Smaadal (4-0, 2 KO) i en kamp i letsværvægt.”Jeg er nødt til at overbevise, og jeg møder en stærk og godt trænet modstander, som har alt at vinde,” siger Simen Smaadal til VG.Storm debuterede ved Kessler-stævnet i december, og hans aftale med Sauerland lød ved den lejlighed blot på den ene kamp. Men nu har han fået endnu en aftale på plads, og danskeren får dermed igen muligheden for at vise sit værd. Men også nordmanden har behov for en sejr, hvis han skal have en fremtid i bokseringen.”En sejr er selvfølgelig det eneste, jeg er tilfreds med. Thomas Hansvoll og jeg er allerede begyndt med forberedelserne, så jeg kan være 100 procent klar. Og jeg kommer til at vise tyskerne, at jeg er værdig til en plads i Sauerland-stalden,” siger Simen Smaadal.Foto: Wende.