onsdag, 18. september 2024

04.02 Kessler: Jeg er klar til en stor krig

Mikkel Kessler og Carl Froch mødtes mandag for første gang forud for deres kamp den 25. maj i London. Både WBA-titelindehaveren Kessler og IBF-verdensmesteren Froch medler sig klar til en hård og brutal kamp i London.”Jeg er klar til denne kamp, ligesom Carl er. Det var en hård kamp i Danmark. Jeg vil have ham til at indrømme, at jeg vandt kampen, for det gjorde jeg. Jeg fortalte ham, at jeg aldrig fik revanche mod Calzaghe, så jeg en dag ville give ham en revanche. Nu er vi her, og jeg er klar til en meget stor krig,” sagde Mikkel Kessler på dagens pressemøde.Carl Froch forventer endnu en hård og voldsom kamp mellem de to krigere, og han forklarer, at han vil gøre alt, hvad der står i hans magt for at vinde kampen.”De beskrev vores første kamp som brutal, og hvis jeg skal forudsige vores kamp med et ord, vil det højst sandsynligt blive “vild”. Kessler tog alt fra mig for tre år siden. Men jeg kom tilbage. Dette er chancen for at rydde op på rekordlisten og sikre mit omdømme. Jeg tænker stadig på det nederlag, og det sårer mig,” sagde Carl Froch.

Seneste historier