Ahmed Kaddour kommer til at stå over for en solid britisk journeyman, når han ved TV2 Fight Night-stævnet i Herning den 12. februar skal møde Lee Noble. Det oplyser Sauerland Event i en pressemeddelelse.
23-årige Lee Noble har bokset 29 professionelle kampe med 12 sejre, 15 nederlag samt to uafgjorte kampe.
Forinden skal Noble dog lige igennem en kamp i morgen aften, for ifølge BoxRec skal han her bokse i den engelske by Essex, hvor han står over for Erick Ochieng.
Ved stævnet i Herning får de danske tilskuere iøvrigt muligheden for at stifte bekendtskab med det bulgarske sværvægtshåb Kubrat Pulev (10-0). Han står over for ukarineren Yaroslav Zavorotnyi (14-5), der senest boksede om EM-titlen.

