04.02 Evensen favorit til EM-titlen

Andreas Evensen er favorit til sejren, når han på lørdag udfordrer den belgiske EBU-mester i fjervægt, Alexander Miskirtchian, i en kamp om EM-titlen. Det mener i hvert fald de norske bookmakere, skriver itromso.dk.Og det generer ikke Andreas Evensens træner, Helge Wæroy, at hans bokser må tage favoritværdigheden på sig.”Vi er ikke bange for at sige, at vi er favoritter. Det er måske en smule atypisk norsk at sige det så klart og tydeligt, men på den anden side er det heller ikke typisk norsk at drive professionel boksning i en kælder i Melhus,” siger Helge Wæroy.EM-kampen i fjervægt bliver bokset i Blue Water Dokken i Esbjerg, og det er omgivelser, som nordmændene på forhånd intet kender til.”Vi har aldrig været i Esbjerg og ved ikke, hvor mange tilskuere der kan være i arenaen. Derfor er det fint med nogle dage dernede før kampen på lørdag, så vi får tid til at akklimatisere os lidt. Men det er egetlig ikke så vigtigt. Det, som jeg er optaget af, er et område på fem gange fem meter. Jeg håber bare, at ringen er på plads, og belgieren dukker op, så vi kan tage titelbæltet fra ham,” siger Helge Wæroy.Foto: Wende.

Seneste historier