tirsdag, 20. maj 2025

03.12 Yigit- og Wallin-kampe afvist af myndighederne

Nisse Sauerland har pludselig fået lidt hovedbrud op til Nordic Fight Night-stævnet i Nyköping den 19. december.
 
Sauerland har for længst annonceret, at Anthony Yigit (15-0-1, 6 KO) og DeMarcus Corley (41-25-1, 25 KO) skal mødes i en kamp over 10 omgange, mens Otto Wallin (13-0, 10 KO) og Samir Kurtagic (12-7, 8 KO) skal mødes over 8 omgange. Sådan bliver det dog ikke.
 
I Sverige skal der søges om særskilt tilladelse hos myndighederne, hvis en kamp skal være længere end 12 minutter. Kampsportsdelegationen, som er den myndighed, der behandler denne type ansøgninger, har afvist, at lade Yigit og Corley bokse de ønskede 10 omgange samt at lade Wallin og Kurtagic bokse 8 omgange.
 
Til gengæld har de svenske myndigheder accepteret, at Oscar Ahlin (12-1, 10 KO) og Varazdat Chernikov (10-3, 5 KO) kan bokse 8 omgange.
 
Foto: Wende.

Seneste historier