Brian Magee er nu ankommet til Danmark, og han ser frem til lørdagens kamp i Herning mod Mikkel Kessler, som han har stor respekt for. “Jeg skal op mod en tredobbelt verdensmester og den bedste danske bokser nogensinde. Mikkel Kesslers rekordliste taler for sig selv, men jeg tror på mig selv, og jeg har trænet hårdt. Og lige meget, hvem du som bokser gå i ringen mod, så tror du på, at du vinder. Det er ikke anderledes her,” siger Brian Magee til sporten.dk. Brian Magee er indehaver af den WBA-titel, der er på spil i kampen, men alligevel er han meget ydmyg over for sin udfordrer.”Mikkel Kessler er helt klart min største modstander indtil nu. Han er tre gange verdensmester, og der er ikke mange, som har præsteret det, som han har,” siger Brian Magee.