lørdag, 6. december 2025

03.11 Larsen: Jeg undervurderede Thiele

Det var uheldigt, at Robert Larsen (2-1, 1 KO) lørdag aften led sit første nederlag som profbokser. Det skete, da en øjenskade var årsag til, at kampen mod tyske Andy Thiele (2-33-2, 1 KO) blev afbrudt allerede i 1. omgang.
 
Larsen erkender efterfølgende, at han ikke tog kampen så seriøst, som han burde have gjort.
 
“Man skulle tro, at jeg efter næsten 27 år i sporten vidste, at man ikke skal tage for let på det og undervurdere en modstander. Jeg indrømmer det og må erkende, at jeg undervurderede Andy Thiele,” siger Robert Larsen og tilføjer, at han op til kampen ikke sparrede en eneste omgang.
 
“Min kondition var ok, men som man ser, var min timing helt af helvede til. Thiele var mere robust, end jeg havde ventet,” siger han.
 
Stævnets matchmaker, Mario Pokowoetz, har allerede lovet Robert Larsen en returkamp. Danskeren satser på januar, og han vil meget gerne have slettet den røde plet på rekordlisten.
 
“I morgen starter Mission Kick Thiele’s Ass!” tilføjer han.

Seneste historier