03.06 Blackledge: Den bedste dag i mit liv

”Det er den bedste dag i mit liv. Jeg har bokset mod en god modstander, og jeg stoppede ham, så jeg er meget glad.”Luke Blackledge forsøgte ikke at pakke tingene ind, da han i minutterne efter den overraskende sejr over Mads Larsen skulle forsøge at forklare, hvordan han havde det.Englænderen havde netop stoppet den tidligere europamester i 4. omgang og tilføjet sin rekordliste den suverænt flotteste skalp. Undervejs måtte han dog finde sig i beskyldninger fra sin danske modstander om uren boksning, men det tog han ikke så tungt.”Vi stødte hovederne sammen nogle gange, men sådan er det, når han er southpaw,” sagde Luke Blackledge, der med et hovedstød fik tilføjet Mads Larsen en flænge ved det venstre øje, ligesom han i infight ikke var for fin til at bruge sin albue.Knockouten kom i 4. omgang, da Mads Larsen var trængt ved tovene. Han måtte i gulvet efter en serie, men englænderen blev alligevel overrasket over, at kampen var slut.”Jeg mener, jeg ramte med en venstre dyb og en venstre overhånd. Jeg troede, han ville komme op, men kamplederen talte ham bare ud,” sagde Luke Blackledge.Foto: Photo Wende.

Seneste historier