Tilskuerne i Parken den 19. maj til WBC-silver titelkampen mellem Mikkel Kessler og Allan Green kommer ikke bare til at se boksning, men også Champions League finalen mellem Bayern München og Chelsea. Kampen bliver transmitteret af 3+ fra kl. 20.45 og bliver vist på storskærm i Parken. Der er dog ingen grund til at frygte, at blive skeløjet af det dobbelte arrangement.”Vi begynder med to boksekampe, og derefter bliver der en pause i boksekampene, hvor der bliver vist fodbold”, forklarer Kalle Sauerland, der dog ikke føler sig helt tryg ved arrangementet.”Hvad hvis kampen går i forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence? Men måske vi kan slukke for det, hvis der står 4-0″, griner den tyske promotor, der lidt skuffet over, at det ikke blev et spansk opgør.”Som Tottenham-fan hader jeg Chelsea og som tysker kan jeg ikke holde med Bayern”, siger han med det karakteristiske smil.Kalle Sauerland forventer, at det danske publikum under fodboldkampen vil gøre det, som han mener danskere og tyskere er lige gode til: drikke øl.Efter fodboldkampen fortsætter de professionelle boksekampe. Måske fra omkring kl. 22.30.

