tirsdag, 13. maj 2025

03.03 Sydafrikansk-ukrainsk duel i Ballerup

 
En international kamp mellem sydafrikaneren Kevin Larena (11-1, 7 KO) og Igor Pylypenko (4-19-2, 1 KO) kommer på plakaten, når der den 14. marts er Nordic Fight Night i Ballerup Super Arena.
 
Det skriver det sydafrikanske promotorfirma Golden Gloves, der har Kevin Larena i sin stald, på sin hjemmeside.
 
Den sydafrikanske promotor indgik for nylig et samarbejde med tyske Sauerland. Det indebærer blandt andet, at der vil blive udvekslet boksere, og dette er altså det første skridt.
 
Igor Pylypenko boksede for et år siden i Esbjerg, hvor han overraskende knockoutede Peter Gram. To måneder senere blev han dog sat på plads og stoppet af Micki Nielsen ved et stævne i Moskva.

Seneste historier