tirsdag, 20. maj 2025

03.02 Skoglund ude i et halvt år

Erik Skoglund (22-0, 11 KO) kommer ikke i kamp på denne side af sommerferien. Den 23-årige svensker skal i stedet en tur på operationsbordet for at få ordnet en diskusprolaps i ryggen.
 
“En uge før min seneste fik kamp fik jeg alvorlige smerter i ryggen. Jeg har før haft ondt i ryggen, men aldrig som dette. Jeg blev behandlet i Berlin, så jeg kunne bokse, men smerterne fortsatte,” siger Erik Skoglund ifølge en pressemeddelelse.
 
Trods problemerne med ryggen kom Skoglund fint igennem kampen i december mod den bundrutinerede jamaicaner Glen Johnson, som han besejrede på point. Men de næste mange Nordic Fight Night-stævner må han altså følge fra sofaen.
 
“Selvfølgelig er det skuffende at skulle være væk fra ringen i så lang tid, men jeg er glad for at have sluttet 2014 flot af. Jeg er stadig ubesejret, og med sejren over Johnson har jeg bevist, at jeg hører til på højeste niveau. Jeg ser frem til at vise alle, hvad jeg kan, når jeg igen er 100 procent klar,” siger Erik Skoglund.
 
Erik Skoglund er rangeret som nr. 4 hos både IBF og WBO, mens WBA og WBC har ham placeret som henholdsvis nr. 13 og 14. På EBU-ranglisten er Skoglund at finde helt i toppen.
 
Foto: Wende.

Seneste historier