Endnu en kamp finder vej til lørdagens Nordic Fight Night i Arena Nord i Frederikshavn.
Team Sauerland har allerede bekræftet, at ni kampe med skandinavisk deltagelse er på programmet, men promotor Nisse Sauerland fortæller, at en 10. kamp finder vej til stævnet. Det er den ghanesiske letvægter Richard Commey (19-0, 17 KO), der får en kamp på stævnet.
Richard Commey debuterede ved det seneste Nordic Fight Night i Sauerland-regi, da han i Albertslund gik 10 omgange mod franskmanden Samir Ziani. Ved den lejlighed var Commey ikke uheldig med at få sejren på point, men indsatsen har åbenbart været god nok til, at Sauerland giver ham endnu en mulighed.
Der er endnu ikke sat navn på Commeys modstander.
Foto: Wende.