Det var en glad Claus Bertino, der lørdag aften kunne række armene i vejret efter at have revancheret det ene af den professionelle karrieres fire nederlag. Portugisiske Humberto Evora blev besejret på point efter otte omgange.”Jeg synes, jeg rammer ham rigtigt godt med mange lige stød. Jeg skulle undgå hans sving. Dem vidste jeg, han ville komme med, og jeg undgik dem rigtigt tit. En eller to gange rammer han mig med dem, men det gik godt,” siger Claus Bertino til Kanal Sport.Danskeren åbnede kampen bedst, men mod slutningen af de otte omgange var det den 40-årige portugiser, som var ovenpå. Bertino havde dog sikret sig et solidt forspring på point, og han vandt derfor en sikker sejr.”Jeg bliver ramt hårdt i 6. omgang, og jeg kan mærke, at han slår hårdt. Men jeg redder den godt af og får ikke en tælling, så det er jeg rimeligt glad for,” siger Claus Bertino, der ikke havde forventet, at den knockout, han sev blev udsat for mod Evora, blev byttet lige over.”Han dyrker også andre kampsportsgrene, så jeg vidste godt, at han kunne tåle meget. Jeg fik ikke efter at slå ham ud. Jeg skulle gå med de lange og lige stød,” siger Claus Bertino.Foto: Euro Event.