Endnu et danskeropgør skulle nu være på plads til Team Vesters stævne i Århus den 21. marts.
Allerede i går blev det meldt ud, at debutanten Nicolai Stougaard skulle i ringen mod en dansker. Nu fortæller promotor Allan Vester, at det bliver Andreas Lynggaard (1-0, 0 KO), som bliver Stougaards modstander.
21-årige Andreas Lynggaard debuterede som professionel ved Nordic Fight Night-stævne i november, hvor han pointbesejrede Michal Vosyka på point efter fire omgange.
Foto: Wende.