Efter otte måneder væk fra ringen ser Anthony Yigit (10-0-1, 3 KO) frem til, at han den 13. december igen skal i ringen. Denne gang bliver modstanderen italienske Gianluca Ceglia (10-2, 2 KO).
En modstander med en ciffermæssigt fin rekordliste, som dog ikke indeholder nogle skræmmende resultater. Men den ubesejrede svensker hæfter sig ved, at Ceglias seneste nederlag kom i en titelkamp om det italienske mesterskab.
“Hvis du har bokset om det italienske mesterskab, må du være en god bokser. Jeg er sikker på, at han vil lave en god kamp. Han ved, hvordan man slår,” siger Anthony Yigit ifølge en pressemeddelelse.
Svenskeren boksede senest i april, hvor han vandt WBC Baltic-titlen efter et nordisk opgør mod Kasper Bruun. Kampen blev afbrudt efter seks omgange og afgjort på point, da danskeren havde fået en grim skade ved det ene øje. Her var svenskeren front, selvom han undervejs måtte en tur i gulvet.
“Piblikum var vild med min kamp mod Kasper Bruun, og mod Gianluca Cehlia vil de komme til at se en endnu bedre Anthony Yigit,” siger den svenske OL-deltager fra legene i London i 2012.
Foto: Wende.

