Meget tyder på, at Kim Poulsen i sin næste kamp kommer på en vanskelig opgave mod ukraineren Serhiy Fedchenko.
Kim Poulsen har fået et tilbud om at komme til Ukraine den 14. december og måde Fedchenko i en WBO Europe-titelkamp, og det er et tilbud, der er blevet accepteret, fortæller Kim Poulsen.
“Min drøm er titelkampe, og så er han ikke for vanskelig. Dog er rekordlisten god, 33-2, men jeg er ikke uden evner,” skriver Kim Poulsen på Facebook.
Danskeren, der har 23 sejre i 24 professionelle kampe, har længe været på jagt efter en titelkamp, og selvom der har været andre muligheder, mener han, at dette er den rigtige chance at tage.
“EBU-mesteren Di Rocco har også henvendt sig, og den kamp vil jeg også gerne have. Danske Kasper Bruun er også nævnt i diverse medier, men den kamp er det kun tv, som kan bruge til noget. Jeg vil meget gerne bokse den, men ikke i en ligegyldig 8 eller 10 omganges kamp. Nej, lad en ordentlig titel komme på bordet, så er den accepteret, hvis nogen tilbyder den,” skriver Kim Poulsen, der ikke er spor i tvivl om, hvem der vil vinde en eventuel kamp mellem ham og Kasper Bruun.
“Jeg vandt meget nemt og forventet over Puriya Haidari, som altid har givet Kasper problemer og vist også vundet over ham. Og jeg viste, at jeg ikke er bange for kampe mod landsmænd,” lyder det fra Kim Poulsen.
Foto: Wende.