onsdag, 11. december 2024

02.09 Spændingen er større end perspektivet…

Ved første øjekast kan det ligne nogle kedelige og udsigtsløse profkampe, som Anders og Allan Vester lørdag aften præsenterer i Arena Midt i Kjellerup i forbindelse med deres nye tiltag Fightfestival. Det behøver dog ikke blive tilfældet.Ganske vist er der ikke nogle af de fire danskere, der går nogen gloværdig karriere i møde som professionel bokser, men Vester har igen vist, at det faktisk godt kan lade sig gøre at lave gode matchninger trods et skrabet budget.I foråret 2015 arrangerede Vester Boxing to stævner, hvor matchningerne var på hver sit yderpunkt på skalaen. I det ene tilfælde sørgede en flok særdeles habile polakker for at lave kampe, der vekslede mellem det gode og det fremragende. En måned senere var de samme danskere oppe mod en flok bumser fra Balkan, og det resulterede i et af de mest elendigt matchede stævner på dansk grund i mands minde.
Denne gang er der grund til at være optimistisk i forhold til kampenes niveau. Godt nok har Vester med relativt kort varsel været tvunget til at skifte alle modstanderne ud, men ironisk nok ser det ud til at have gjort niveauet endnu bedre. I stedet for en flok ungarere med det meste af en million nederlag på rekordlisten kommer der nu fire polakker, hvoraf de to er ubesejrede, og den ene trods sin ciffermæssigt tvivlsomme rekordliste godt kan blive en vanskelig nød at knække.Han hedder Bartlomiej Grafka (18-22-3, 9 KO), og han skal op mod Landry Kore (6-0, 2 KO). Det kan godt vise sig at blive karrierens hidtil største opgave for den ivorianskfødte dansker, der trods seks sejre i lige så mange kampe ikke har formået at overbevise Nisse Sauerland nok til, at det har kastet en fast aftale af sig. I stedet har Kore optrådt som gæstebokser, når der har manglet en bokser på programmet, og nu stiller han for første gang op for en anden dansk promotor.Grafka har ganske vist lidt mange nederlag – blandt andet mod Sauerlands svensker Oscar Ahlin, som i sin tredje profkamp gav polakken klø – men i løbet af de seneste år har han også leveret nogle resultater, der viser, at han absolut ikke er uden evner. Det bedste resultat er sejren over tyskeren Dustin Dirks, der indtil mødet med Grafka var et håb hos Sauerland og derfor ved flere lejligheder optrådte i Danmark. Grafka har desuden besejret landsmanden Pawel Glazewski, der blev fundet værdig til en VM-kamp mod Jürgen Brähmer, mens han to gange boksede uafgjort mod den ubesejrede tysker Tom Pahlmann.Grafka er en meget bevægelig bokser, der ruller meget med overkroppen og slår fra de mærkeligste vinkler. Det vil givetvis give Landry Kore hans hidtil sværeste kamp i karrieren og en klar indikation af, hvorvidt han er et talent, som er værd at holde øje med.Ubesejrede modstandereBåde Johnny Reiffenstein (1-0, 0 KO) og Haris Dzindo (debut) møder ubesejrede modstandere. Især i Reiffensteins tilfælde kan det virke overraskende, at han bliver sat over for en modstander med puls. Reiffenstein er 52 år, og at DPBF overhovedet gav ham licens førte til en massiv debat i boksemiljøet. Nu møder han en mand, der klart har besejret den modstander, som Johnny Reiffenstein oprindeligt skulle have mødt.Johnny Reiffenstein når naturligvis intet som professionel, og for ham gælder det bare om at få et par gode oplevelser. Af samme grund er det egentlig ret fedt, at han ikke bare bliver fodret med et lig, hvilket ellers ville være både logisk og naturligt, men at han møder en mand, som rent faktisk kan skabe solid spænding om resultatet.Det samme gør sig – måske – gældende i tilfældet med debutanten Haris Dzindo. Hans modstander, Ruslan Mokrytskyi (1-0, 1 KO), har bokset mindre end en hel omgang som professionel, da han i sit debutkamp bandt på knockout i 1. omgang. Hvad han er værd? Well – lad os se.Hvad Haris Dzindo er værd? Well – lad os se. Hans tro på egne evner fejler bestemt ingenting, og hans planer for fremtiden har været meget store. Indtil videre er temmelig mange planer gået i vasken, men nu står han altså langt om længe foran den professionelle debut, han så længe har kæmpet for. Som amatør han han vist fine resultater med både JM- og DM-titler, og han har blandt andet besejret Andreas Lynggaard. Om det er nok til at gøre ham til en interessant professionel, er dog langt fra sikkert.Weissi bør vindeFaktisk er Shahriyar Weissi (2-2, 1 KO) den eneste af de fire danske boksere på programmet, som kommer til at stå over for en modstander, som han at dømme ud fra statistikkerne bør slå overbevisende. Weissi forsøgte den hårde vej til en professionel boksekontrakt, da han på Sauerlands Nordic Fight Night-stævner agerede modstander for flere boksere. Han besejrede Lasse Pedersen, men tabte efterfølgende til Peter Gram og norske Alexander Hagen.I alle tre kampe blev Weissi sat op mod fysisk langt tungere modstandere. I sin seneste kamp vejede han mindre end et kilo over grænsen til supermellemvægt, mens han mod Peter Gram blev sat op mod en fuldvoksen cruiservægter. Det gjorde naturligvis betingelserne vanskelige for dansk-iraneren, som var alligevel var på vej mod en sejr mod Gram, da han i kampens sidste omgang blev klippet og knockoutet.
Denne gang møder han polske Przemyslaw Binienda (2-3, 2 KO), og selvom statistik som bekendt er som et miniskørt – det giver gode idéer, men det skjuler det vigtigste – ligner polakken en modstander, som skal besejres. Både cifrene på rekordlisten og Biniendas fysiske størrelse i sine hidtidige profkampe peger på, at det nok er i den retning, det kommer til at gå.Selvom der altså ikke er tale om danskere boksere, men med rette kan forvente når store højder i den professionelle verden, ligner det fire kampe, der kan blive interessante – af den simple grund, at det ikke på forhånd er givet, hvem der vinder.Stævnet, der indeholder både professionelle kampe og amatørkampe, begynder klokken 19. Ingen tv viser stævnet, så det er nødvendigt at møde op i Arena Midt i Kjellerup for at følge med.Foto: Wende.

Seneste historier

Nordisk tungviktsranking

Lätt seger för Kolbeinn

Inför SM 2024