02.06 Zam Zam vinder på forstuvet ankel

Det blev også til sejr i den tredje kamp i Reda Zam Zams comeback. Den 32-årige letmellemvægter var under de 154 lbs. for første gang siden 2006, så det var en trimmet dansker, der kunne lade sig tiljuble før kampens start. Modstanderen Guiseppe Langella mistede sit italienske mesterskab i december, da han blev taget i en dopingtest. Italieneren var alligevel et step up i kvalitet for Zam Zam til trods for, at han rykkede op fra weltervægt.I første omgang var italieneren mere aggressiv, men hans danske modstander var mere præcis og hev omgangen hjem til trods for, at der ikke var så mange klare træffere.I anden omgang var det igen Langella, som var mest offensiv, men med en fremragende, dyb kombination naglede Zam Zam sin modstanders hæle til gulvet og fortsatte med 4-5  slag til hovedet for igen at vende tilbage til mellemgulvet. Det var tydeligt, at Zam Zam er ved at ligne den bokser, der lå blandt Europas bedste for seks år siden. Danskeren virkede gennem hele omgangen hurtigere og skarpere, og vandt den sikkert, men fik også et mindre cut over venstre øje.Efter et en god start i tredje omgang for Zam Zam vred Langella om på højre ankel og vendte sig om med ansigtet forvredet i smerte. Kampleder Freddy Rafn måtte efterfølgende vinke kampen af, da italieneren tydeligt ude af stand til at fortsætte hinkede over i ringhjørnet. Efterfølgende måtte Langella løftes ud mellem tovene med et ansigt, der ikke efterlod tvivl om, at skaden var ægte. Det betød, at Zam Zam kunne erklæres som vinder på TKO efter 54 sekunder i tredje omgang.Foto: Photo Wende.

Seneste historier