Karrieren synes færdig for Mads Larsen.Lørdag aften tabte han for anden gang i træk på knockout, da engelske Luke Blackledge gjorde det af med ham i 4. omgang.Mads Larsen åbnede ellers kampen fornemt. Luke Blackledge er en god fighter, der hele tiden går fremad, og en bokser, der kommer af sig selv, er netop den type bokser, som Mads Larsen elsker. Danskeren havde langt hen ad vejen godt styr på englænderen med sit jab, og han ramte desuden med nogle gode venstre stød til kroppen.Englænderen var absolut farlig, men det skyldtes i meget høj grad, at han hele tiden angreb med sit hoved forrest. Mads Larsen beklagede sig i 2. omgang højlydt til kampleder Freddy Rafn over englænderens farlige hoved, og danskeren fik undervejs i omgangen et cut ved det venstre øje.I 3. omgang blev Mads Larsen inviteret til åben slagudveksling i tovene, og når danskeren gik med på den leg, blev han ofte ramt. Når han derimod boksede teknisk, var han overlegen, og mod slutningen af omgangen satte Larsen på plads, at det var hans omgang. Flere hårde træffere fik publikum i Herning Kongrescenter helt op i det røde felt.Men i fjerde omgang gik det galt. Mads Larsen blev hårdt presset ved tovene, og efter at være blevet ramt af en længere serie, gik han i gulvet. Siddene på knæene lod en ramt Mads Larsen sig tælle ud.Foto: Photo Wende.