Torben Keller måtte meget skuffende nøjes med uafgjort i sin kamp mod italienske Luca Arrigo. Danskeren boksede dårligt, tog imod mange træffere, og han kan ikke være utilfreds med det uafgjorte resultat.Torben Keller første fra kampens begyndelse at holde sig på afstand og udnytte sin større rækkevidde til at score point uden at komme i infight. Det lykkedes umiddelbart også fint i begyndelsen, men i 1. omgangs sidste sekunder blev Keller alvorligt rystet.Et venstre sving til tindingen af Keller gik danskeren til at ligne en mand på stylter. Den 25-årige jyde var dybt rystet, men han nåede at komme til sig selv, inden 2. omgang begyndte.I den efterfølgende omgang fik Keller bedre styr på boksningen. Det virkede i perioder som om, det generede ham, at Arrigo var højrefodsbokser, men danskeren havde generelt styr på modstanderen. Italieneren røg i gulvet, men kamplederen valgte at lade være med at tælle. Alligevel var det dog en dansk omgang.I 3. omgang røg Keller igen i problemer mod slutningen af omgangen. Han gik den forkerte vej rundt om modstanderen og blev igen truffet af Arrigos venstre, der rystede ham. Mod slutningen af omgangen måtte Keller tage imod flere hårde træffere, og kampen var derfor helt åben før sidste omgang.I sidste omgang viste Keller igen, at han er den bedste bokser. Han formåede det meste af tiden at holde sig på afstand og score point med sin lange venstre.To dommere scorede kampen 38-38 – præcis som knock-out.dk – mens den sidste dommer havde 39-37 til danskeren.

