torsdag, 10. oktober 2024

02.04 Fight Night åbnet med KO-sejr

Francisco Pianeta var første mand i ringen i Herning lørdag aften, og han gjorde kort proces mod sin kroatiske modstander, Ivica Perkovic.

Pianeta, der fortsat er ubesejret som professionel, satte sig fra begyndelsen på kampen, og han vandt de første omgange uden større problemer.

I tredje omgang blev Perkovic (15-11) presset i ringhjørnet, og en dyb venstre til leveren sendte kroaten til tælling. Han kom op, men Pianeta behøvede ikke mange sekunder, før han havde placeret endnu en venstre på præcis samme sted. Igen til Perkovic i gulvet, og den kroatiske sekundant valgte at skåne sin mand ved at kaste håndklædet i ringen.

Kampen blev stoppet efter 1.23 minutter, og dermed udbyggede Francisco Pianeta sin rekordliste til 23-0-1, 14 KO.

Seneste historier