mandag, 12. maj 2025

02.01 Tangstad: Evensen har en god chance

Andreas Evensen har en god chance for at snuppe EM-titlen, når han den 9. februar udfordrer den regerende europamester i fjervægt, belgiske Alexander Miskirtchian. Det mener i hvert fald en nordmand, der tidligere har prøvet at vinde EM-titlen, Steffen Tangstad.”Op til EM-kampen må Evensen satse på at blive bedre til det, han allerede er god til. Han skal bokse smart. Det kan han gøre, for han er som udgangspunkt en smart bokser, og han skal tænke på at bokse intelligent under kampen,” siger Steffen Tangstad til NTB. Andre norske bokseeksperter har rådet Evensen til at søge hjælp hos en større frem for alt mere erfaren trænerkapacitet end Helge Wæroy op til EM-kampen, men det er Steffen Tangstad ikke enig i.”Jeg mener, at det allervigtigste op til EM-kampen er, at Andreas Evensen har 100 procent tillid til sin træner, som han har arbejdet sammen med i alle årene. Der findes mange eksempler på, at det er vejen til succes,” siger Steffen Tangstad.”Ingen bokser må stille spørgsmålstegn ved sin træner. Det har jeg også selv erfaringer med,” siger Steffen Tangstad, der gennem hele sin karriere blev trænet af Harald Svendsen. Foto: Bernd Wende.

Seneste historier