01.10 Thomas Hansvoll gør comeback

Den 37-årige nordmand Thomas Hansvoll overvejer et comeback til den professionelle boksesport.”Jeg har set meget boksning, og jeg har fulgt sporten tæt, blandt andet som kommentator for Viasat. Jeg er ikke skræmt af niveauet,” siger Thomas Hansvoll til den norske avis VG.Hansvoll har en rekordliste på 26 sejre, fire nederlag og to uafgjorte kampe. Han boksede senest for tre år siden, og han har i sine sidste kampe virket alt andet end overbevisende. I sin seneste kamp vandt han i Brøndby Hallen med besvær over argentineren Juan Manuel Garay, og i kampen forinden leverede han en jammerlig indsats, da han blev stoppet allerede i 1. omgang af cubaneren Yoan Pablo Hernandez i Tyskland.”Jeg føler, at jeg ikke fik en ordentlig afslutning, og jeg har flere gange tænkt, at “er det virkelig forbi nu?”. Nu har jeg fundet gløden til at satse igen,” siger Thomas Hansvoll, der skal 10 år tilbage for at finde karrierens højdepunkter.I 2001 mødte han to gange landsmanden Ole Klemetsen. Den første kamp blev tabt på en diskvalifikation, men i returkampen blev Klemetsen knockoutet. Året efter fik Hansvoll chancen for at bokse om en VM-titel, men her tabte han på point til franskmanden Bruno Girard.

Seneste historier