tirsdag, 20. maj 2025

01.10 Rudy: Forholder mig til min kontrakt

Det er efterhånden tre uger siden, at promotor Nisse Sauerland fuld af forventning kunne fortælle, at han “inden for et par uger” forventede at kunne annoncere opgøret mellem Patrick Nielsen (27-1, 13 KO) og Rudy Markussen (39-3, 26 KO).
 
Men endnu er der ikke sket noget som helst. Over for Ekstra Bladet holder Patrick Nielsen-lejren kortene tæt til kroppen omkring forhandlingerne, mens Rudy Markussen står fast på, at han allerede har indgået en aftale om vægt og brug af handsker til kampen.
 
“Jeg har en kontrakt, jeg forholder mig til. Jeg har skrevet under på, hvilke handsker jeg må bruge, og jeg har samtidig en aftale om, at jeg kan bokse kampen på 78 kilo,” siger Rudy Markussen til Ekstra Bladet.
 
Hvis danskerbraget ender med at falde til jorden, har Markussen dog også en anden bokser i kikkerten.
 
“Hvis jeg ikke kommer til at møde Patrick, tager jeg bare Arthur Abraham. Men det er klart, at jeg ser frem til at bokse mod Patrick, hvis han kan få en aftale på plads med Sauerland,” siger Rudy Markussen om WBO-verdensmesteren, der ligeledes er i stald hos Sauerland.
 
Foto: Wende.

Seneste historier