lørdag, 19. april 2025

01.09 Tanzaniansk modstander til Graversen

I sin tredje kamp efter sin meget lange pause skal Mark Graversen (10-1-1, 3 KO) forberede sig på en afrikansk modstander.
 
Når Team Vester den 31. oktober holder stævne i Arena Midt i Kjellerup, skal Graversen i ringen mod Mada Maugo (19-14, 13 KO) fra Tanzania i en kamp over 6 omgange.
 
29-årige Maugo har bokset langt hovedparten af sine kampe i Afrika langt væk fra rampelyst, og det er derfor svært at vurdere, hvad der venter Mark Graversen. Han selv er dog ikke i tvivl om, hvordan kampen vil ende.
 
“Mada er alt for primitiv til at få ram på mig. Han bliver udbokset og til sidst knockoutet,” siger Mark Graversen ifølge en pressemeddelelse.
 
Dermed er tre kampe foreløbig klar til Vester-stævnet i Kjellerup:
 
Superbantamvægt – 8 omgange
Dina Thorslund, DK (3-0, 2 KO) vs. Fatuma Zarika, Kenya (24-11-2, 14 KO)
 
Letvægt – 8 omgange
Osama Hadifi, DK (11-0, 11 KO) vs. Michael Odhiambo, Kenya (12-6, 9 KO)
 
Letsværvægt – 6 omgange
Mark Graversen, DK (10-1-1, 3 KO) vs. Mada Maugo, Tanzania (19-14, 13 KO)

Seneste historier