24-årige Kim Poulsen skulle på lørdag have bokset sin første titelkamp for sin nuværende arbejdsgiver. Den oplevelse er nu udskudt, og Poulsen skal i stedet i ringen mod den britiske journeyman Jay Morris i en kamp, der kommer til at gå over otte omgange.Men Kim Poulsen bliver ikke snydt for sin titelkamp. Ifølge Horsens Folkeblad kommer Kim Poulsen til at møde den italienske bokser, som han oprindeligt skulle have mødt på lørdag, ved Kessler-Stieglitz-stævnet i Parken den 5. november.”Det er fint for mig. Det betyder, at jeg får langt større opbakning til min titelkamp med de mange tilskuere, der kommer i Parken, hvor der bliver mange flere end til stævnet i Herning. En anden fordel for mig er, at jeg får en god testkamp inden min titelkamp,” siger Kim Poulsen til avisen.Den danske letweltervægter har vundet sine seneste to kampe på knockout, men han er klar til at gå den fulde distance på lørdag.”Jeg har forberedt mig på at bokse 12 omgange på lørdag, men det betyder ikke noget for min form, at titelkamp må vente to måneder,” siger Kim Poulsen.
