Johan Kimose, der var medarrangør af lørdagens boksestævne i Frydenhøjhallen i Hvidovre, erkender, at det stævnet var “både op og ned”.”Vores fire profkampe blev en blandet landhandel. Morten Poulsen blev standset af lægen i 3. omgang på grund af smerte i armen, men den lange bokser nåede da at vise, at boksning nok er det sted, han skal satse karrieremæssigt,” siger Johan Kimose til Hvidovre Avis.Der er til gengæld store roser til de tre øvrige danskere, der var i aktion ved stævnet.”Fighteren Ole Carlsen er stadig en publikumsyndling. Han leverer bare varen og vandt sikkert. Det samme gjorde Fadia Idrissi, som boksede sin kamp på meget højt niveau. Kasper Hansen boksede uafgjort i en kamp, hvor han efter min opfattelse vandt de to første omgange. Så uafgjort var et fair resultat,” siger Johan Kimose.

