tirsdag, 20. maj 2025

01.04 Patrick vs. Rudy er en død kamp

Der bliver næppe noget rent dansk opgør mellem Patrick Nielsen (24-1, 12 KO) og Rudy Markussen (38-3, 25 KO). Det var de fleste med en smule indsigt i sporten godt klar over, men nu slår promotor Nisse Sauerland det også fast.
 
“Det ser kke ud til, at den kamp kommer til at blive til noget. Det er ikke noget, jeg bruger mere tid på,” siger promotoren til B.T.
 
“Den purse, som Rudy forlanger, er ganske enkelt for stor. Man skal huske, at det vil være en stor kamp i Danmark, men der vil jo ikke være de samme kommercielle muligheder, som da Rudy boksede mod Brian Magee, men det er en purse i samme størrelse, som Rudy ønsker,” siger Nisse Sauerland.
 
Det har også været på tale, at Rudy Markussen kunne få en kamp mod svenske Erik Skoglund, men også ved den lejlighed forlangte danskeren flere penge, end promotoren ville betale.
 
Foto: Wende.

Seneste historier