tirsdag, 14. januar 2025

01.04 NFN-modstandere tager børnechecken med hjem

Politiske kræfter er med alvorlige øjne begyndt at interessere sig for Team Sauerlands kommende Nordic Fight Night, der efter planen skal finde sted den 12. april i Blue Water Dokken i Esbjerg. Der er tale om et politisk spil, der måske kan få den konsekvens, at Sauerland i fremtiden ikke længere kan hive udenlandske EU-borgere til Danmark som modstandere til de danske boksere.Årsagen er, at det efter en længere debat er blevet slået fast, at EU-borgere har ret til at tage en dansk børnecheck med til hjemlandet, så snart de har haft deres første arbejdsdag i Danmark. Det kan blive en dyr fornøjelse for den danske stat, hvis der skal udbetales børnecheck til alle de udenlandske boksere med EU-statsborgerskab, når de har været i Danmark for at bokse.Ved det kommende stævne den 12. april i Esbjerg skal 10 udenlandske EU-borgere i ringen. De kan dermed alle se frem til at få en børnecheck oven i hatten, medmindre politikerne når at få sat en stopper for det.”Det er helt vanvittigt, og vi vil derfor kræve, at udenlandske EU-borgere i fremtiden ikke kan bokse på de danske stævner,” siger Morten Messerschmidt, der er medlem af Europaparlamentet for Dansk Folkeparti.”Vi vil i øvrigt heller ikke have muslimer herop. Desuden skal der indføres en grænsekontrol, så det skal faktisk overhovedet ikke kunne lade sig gøre at få udenlandske boksere til Danmark,” siger Morten Messerschmidt, som, hvis det lykkes ham at få held med sit forslag, vil stikke en kæp i hjulet på Sauerlands forretning i Danmark.Promotor Nisse Sauerland tager dog sagen helt roligt.”Det er klart, at Morten Messerschmidt er meget nationalistisk, men husk nu på, at jeg er tysker. Jeg ved, at Messerschmidt bare skal bydes på en god frokost og et par snapse i Tivoli, så bliver han enormt tyskervenlig,” siger Nisse Sauerland med et skummelt smil.

Seneste historier