Flere internationale medier kan i dag berette om, at supermellemvægteren Oliver Zaren (19-0-1) vil få en kamp mod IBF verdensmesteren Osleys Iglesias (15-0).
Mediet BoxingNews24 fortæller at kampen vil blive bokset 8. oktober i Quebec i Canada.
Det vil være det første forsvar af titlen for cubanske Iglesias. Han vandt det ledige bælte, da han i april vandt over Pavel Silyagin. Osleys Iglesias er en bokser med stort punch i næverne og han har kun gået tiden ud i en enkelt kamp.
Hverken Osleys promotion eller Oliver Zarens Primetime Promotion har ikke bekræftet kampen – men senest har Primetime Boxing teaset for at der ville komme en stor nyhed.
Udover IBF titlen, er Osleys Iglesias også indehaver af den mindre IBO titel.

