søndag, 8. september 2024

Ny promotor debuterer den 18. oktober

De har igennem et stykke tid spøgt i kulissen, og på den anden side af sommerferien hopper en ny promotor frem og arrangerer sit første professionelle stævne. Lars Kristensen og Michael Ørsholt står bag Danish Boxing Promotion, som den 18. oktober arrangerer stævne i Randers.

“Vi glæder os til at kunne præsentere, hvilke boksere der er med fra start, og disse vil med garanti fremvise seværdig og medrivende topboksning for alle danske boksefans,” lover Lars Kristensen ifølge en pressemeddelse.

En af de boksere, som skal i aktion, er Nikki Møller Nielsen (1-0), som for en måned siden profdebuterede ved Bettina Palles stævne i Royal Arena. Bokseklubben Thor vil arrangere en række amatørkampe, inden de professionelle boksere overtager scenen.

Danish Boxing Promotion meddeler samtidig, at der er planer om yderligere et stævne i indeværende år.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier