Matchningerne slog fejl i Ryomgård…

Ingen har nogensinde påstået, at det er let at være matchmaker.

Matchmakeren skal stille sine egne boksere over for modstandere, der er i stand til at presse den lokale helt, som dermed kan udvikle sig, blive bedre og træde et skridt op i niveau. Men selvom matchmakeren skal finde gode modstandere, må de ikke være så gode, at den lokale helt ender med at få tæv. På begge parametre kiksede matchmakeren, da TK Promotion lørdag aften var vært ved et mindre stævne i landsbyen Ryomgård på Djursland.

Øverst på plakaten stod den lokale helt Mikkel Gribsholt (5-1), som for første gang skulle bokse seks omgange. Manden, der var udpeget til at give Gribsholt god modstand uden at vinde over ham, var venezuelanske Luis Guerrero (9-9-2), men desværre havde han kun hørt første halvdel af den opgavebeskrivelse. Modstand gav han masser af til Mikkel Gribsholt – faktisk gav han så meget, at der i perioder var klasseforskel, og den unge dansker kom aldrig i nærheden af sejren. I seks omgange blev han kørt rundt i den firkantede ring af en fysisk stærk venezuelaner, og dermed blev Mikkel Gribsholt sat kraftigt tilbage i den udvikling, der hidtil er gået stille roligt fremad.

Man må tage hatten af for Mikkel Gribsholts fighterhjerte, for selvom han kun i perioder var tæt på at blive stoppet, viste han aldrig tegn på overgivelse. Han kæmpede indædt sin spinkle chance, selvom den reelt kun bestod af at ramme med det lucky punch, som er boksesportens evige joker.

I bagklogskabens ulideligt klare lys er det let at spørge sig selv, om Mikkel Gribsholt er blevet professionel for tidligt. Han er kun 20 år, og han mangler tydeligvis noget fysik på den spinkle krop. Et par sæsoner mere i amatørrækkerne havde næppe skadet, og selvom et enkelt nederlag ikke nødvendigvis er den direkte vej til al elendighed, er det næppe fremmende for ret meget, at Gribsholt ikke blot tabte, men blev fysisk overmatchet af en mand, der har været vant til at slå sine folder flere vægtklasser mod syd.

Titelkamp i vente til Bank

Selvom det var Gribsholt, der på hjemmebanen på Djursland var øverst på plakaten, vil de flestes øjne automatisk være rettet mod Jacob Bank (14-0). Han er ubetinget det største navn i Kasper Holgersens relativt spinkle stald, og hvis alt går efter planen, bokser han i november hovedkamp ved et stævne i hjembyen Kolding. Derfor var georgiske Iago Kiziria (7-15) udset som en opvarmningsmodstander, men han viste sig at være en hård banan.

Iago Kiziria har en solid amatørbaggrund, og han er den type bokser, der, hvis han havde haft en ordentlig promotor i ryggen til at skaffe ham de rigtige kampe på hans egne præmisser, kunne være blevet en højt respekteret bokser. Nu rejser han i stedet rundt og giver god modstand til håbefulde folk, som han engang imellem endda spolerer alle drømme for ved at vinde over. Han gav også Jacob Bank hænderne fulde, for selvom den danske pointsejr syntes nogenlunde sikker gennem hele kampen, var danskeren presset undervejs. Først mod slutningen fandt han den løsning, han burde have grebet til noget før.

”Jeg skulle være gået dybt noget før. Han er aldrig blevet stoppet og har mødt 10 ubesejrede modstandere, så vi troede, at han skulle have en masse jabs, men han kunne tage dem. Jeg har aldrig mødt en, der kunne tage så mange slag til hovedet, men jeg synes, at jeg fik fat i ham med de dybe træffere til sidst,” sagde Jacob Bank efter opgøret til Sport Live og uddybede, hvorfor det først var mod slutningen, at han begyndte at satse på de dybe træffere.

”Han var noget lavere end mig, og jeg synes, at han pakkede sig godt med armene ind til kroppen, så i starten kunne jeg ikke rigtigt se muligheden. Men jeg fik slået nogle dybe med højren og fulgt op højt, og de begyndte at ramme, så det skulle jeg kan gjort noget før,” sagde han.

Hvilken type kamp Jacob Bank kan se frem til i november, ved han ikke. Han håber på, at det kan blive mod en modstander og om et bælte, der kan skaffe ham en bedre placering på nogle af de store verdensranglister.

Brug for bedre modstandere

Kasper Holgersens store udfordring med at lave en kamp mod en god og interessant modstander med en titel med gode ranglistepoint på spil, er, at den slags koster penge. Potentielt endda mange penge. Og lørdagens stævne i Ryomgård viste med lidt for stor tydelighed, at Holgersen ikke er i en position, hvor han kan svine rundt med penge efter forgodtbefindende. For mens Mikkel Gribsholts modstander var fejlcastet, fordi han var alt for god, var problemet med modstanderne i de tre indledende profkampe præcis det modsatte: De var ganske enkelt for dårlige og for billige.

Victor Hoveling (5-0) har nu bokset fem kampe uden at gøre nogen klogere på hans muligheder for at nå langt inden for professionel boksning. Dertil har modstanderne ganske enkelt været for ringe, og det billede ændrede 42-årige Luis Araguayan (16-16) ikke på. Da venezuelaneren efter halvanden omgang røg i gulvet for tredje gang, virkede han ikke spor ked af, at opgøret blev afbrudt. Hoveling ligner en teknisk meget velfunderet bokser med god power i næverne, men om det rent faktisk er tilfældet, har vi ikke fået nogle svar på, blot fordi han fem gange har været i ringen for at slå umuliusser i gulvet. Det kræver modstandere på et andet niveau, hvis de spørgsmål skal besvares, og Victor Hoveling ligner en bokser, der er mere end klar til at møde bedre folk end dem, der hidtil er blevet stillet over for ham.

I tilfældet Morten Givskov (3-0) behøver ingen være i tvivl om, at han er propfyldt med god boksning. Hans amatørbaggrund er ganske solid, og af en mand, der har 114 kilo at slæbe på, virker han både meget bevægelig i ringen og hurtig på hænderne. Også han har dog kun mødt ringe modstandere, og i dette tilfælde er det ikke en gang en undskyldning, at georgiske Paata Aduashvili (10-36-3) måtte tilkaldes med kort varsel. Han er nemlig bedre end den modstander, som Givskov oprindelig skulle have mødt.

Ingen skal møde verdensmestre i deres første, anden eller fjerde kamp, men alle skal møde modstandere, der kan teste dem og bringe deres udvikling fremad. Det er ikke spor let at finde de rigtige modstandere. Det er derfor, matchmaking er en kunst. Lettere bliver det ikke, når vi taler om en sværvægter, for i den øverste vægtklasse har bokserne nogle helt andre forventninger til indtjening end de kolleger, som blot vejer det halve, og derfor skal man som promotor og matchmaker holde tungen lige i munden. Især når man er en lille vestjysk promotor, der ikke bliver forgyldt af fede tv-kontrakter med millioner af kroner som betaling for hvert enkelt stævne.

Derfor kan Kasper Holgersen ikke uden videre hente alle de modstandere, han allermest ønsker sig. Han skal samtidig have mindst det ene øje på budgettet for det enkelte stævne, for det er selvsagt nødt til at hænge sammen. Men når pengene er så relativt små, og når flere modstandere åbenlyst blev købt for billigt, kan det set udefra virke besynderligt, at Holgersen konsekvent vælger at hyre en britisk ringannouncer, der både skal have løn, flybilletter og ophold i flere dage i forbindelse med stævnet. En dansktalende ringannouncer er til enhver tid at foretrække – og så sparer man en flybillet. Godt nok er det ikke alle promotorer, der ligesom Kem Ljungquist bare kan stikke mikrofonen i hånden på sin bror og dermed have en glimrende ringannoucer, for det kræver trods alt en nogenlunde fornuftig stemme fra naturens side at have den rolle. Men raketvidenskab er det altså ikke.

Hvad med et danskeropgør?

En smule overraskende var det, at en af aftenens mere opløftende indsatser kom fra Steffen Rørstrøm (3-0), der udbyggede sin status som ubesejret, da han med en omgang tilbage tvang Pedro Perales (5-2-2) til at opgive. Rørstrøm er muligvis ikke klodens største boksetalent, men han er tydeligvis en intelligent bokser, der følger den lagte taktik til punkt og prikke. Rørstrøm havde en klar fysisk fordel og var både højere og havde længere rækkevidde end Perales, og det udnyttede han flot og effektivt. Han holdt konsekvent den rigtige aftsand og lod sig aldrig friste af at tage et skridt ind på halvdistancen i et forsøg på at komme af med seriøse bomber.

Det var også en god disciplineret indsats, der i foråret sikrede Rørstrøm en lidt overraskende sejr mod en anden dansker, Amre Allman, men trods sejrene kan det være vanskeligt at se det store fremtidsperspektiv for den 30-årige cruiservægter. Det samme kan man sige om Thorbjørn Boudigaard (4-1), der hidtil har bokset på Bettina Palles stævner, uden at parterne har en fast og bindende aftale med hinanden. Derfor kunne det synes oplagt for de to at mødes i et opgør om det danske mesterskab i cruiservægt.

De fem amatørkampe, der indledte stævnet i Ryomgård, bød på en sjælden grad af dramatik i form af regulære knockouts, mens der i andre kampe var deltagelse af en, der for nylig har bokset professionelt samt en, der snart skal det. Emma Jensen fik i januar en kedelig profdebut, da hun allerede efter 15 sekunder blev sendt i gulvet og efterfølgende tabte på point, mens Philip Feltsen om halvanden måned skal debutere ved Gilleleje Bokseklubs stævne i Albertslund. Denne gang boksede Feltsen sin blot anden amatørkamp, og ligesom Emma Jensen vandt han på point. Hvis historierne om, at Feltsen blot har gået til boksetræning i ganske få måneder, holder vand, indeholder han bemærkelsesværdigt meget boksning, uden at det dog ændrer ret meget ved det lidt paradoksale i at gøre en så uprøvet bokser professionel.

Danske boksefans kan se ind i et par måneder med et næsten uhørt højt aktivitetsniveau. Fra begyndelsen af oktober er der professionelle stævner i fem weekender i træk, og derudover byder november som nævnt på et stævne i Kolding med Jacob Bank øverst på plakaten. Flere mindre stævne med professionelle kampe vil desuden dukke op inden jul.