Udover de tre allerede annoncerede kampe kommer der yderligere fem-seks kampe på programmet, når der den 17. juni er Danish Fight Night i Århus. Det oplyser promotor Mogens Palle. Blandt andet vender et af de største danske talenter, Ali Mohamed (4-0, 1 KO), tilbage efter en skadespause.
Promotoren har allerede annonceret Jonas Madsen (9-0, 4 KO) mod ungarske Ferenc Albert (23-11, 11 KO) i en kamp om IBF’s ungdomstitel. Daniel Heinze (6-1-1, 2 KO) møder Bruno Tavarez (9-0-1, 2 KO) i en revanchekamp, og Lolenga Mock (39-14-1, 13 KO) tørner sammen med domenikanske Junior Castillo (14-1, 1 KO).
Derudover er det meningen, at Pierre Madsen (7-0, 6 KO), Ditlev Rossing (4-0, 2 KO), Enock Poulsen (4-0, 2 KO) og Sarah Mahfoud (2-0, 1 KO) og altså Ali Mohamed (4-0, 1 KO) skal i ringen ved stævnet.
Foto: Thomas Sjørup.
