02.12 Brian skal sparre med staldkammerater

Kalle Sauerland kunne give navnene på to af de boksere, der skal være med til at gøre Brian Nielsen klar til kampen mod Evander Holyfield. Det er staldkameraterne Kubrat Pulev og Edmund Gerber.

Kubrat Pulev fra Bulgarien er tidligere europamester hos amatørerne og har vundet sine ni første kampe som professionel, heraf fem på knockout. Til trods for den lille rutine hos de profesionelle, så har den 29-årige bokser allerede sejre over den tidligere professionelle europamester og VM-udfordrer Matt Skelton og den erfarne amerikaner Dominic Quinn.

Edmund Gerber er kun 22 år, men har allerede været professionel i tre år. Han har bokset 13 kampe, der alle er vundet, de ni på knockout.

Kubrat Pulev: http://boxrec.com/list_bouts.php?human_id=511850&cat=boxer
Edmund Gerber: http://boxrec.com/list_bouts.php?human_id=426451&cat=boxer

Udover disse to boksere vil Kalle Sauerland sørge for at andre boksere vil blive hentet ind for at give Brian Nielsen sparring med modstandere, der bokser som Evander Holyfield.

“Brian vil være forberedt bedre end nogensinde før. Han vil få en træningslejr fra helvede”, siger Kalle Sauerland.

Seneste historier