11.05 Nordjyske tvillinger bliver proffer

De to tvillinger, Kasper og Morten Fruensgaard, er klar til at debutere som professionelle boksere. De har begge lavet en aftale med Robert Larsen.

De to Fruensgaard-brødre, der er 25 år, blev for nyligt danske mestre i henholdsvis sværvægt og supersværvægt, og de har begge optrådt på landsholdet og i Bundesligaen.

“Et par spændende fyre, som nu har lagt amatørkarrieren bag sig for at afprøve talentet med nøgen overkrop. Og de har begge vist så meget potentiale, at jeg er overbevist om, at de vil få gode oplevelser som professionel,” siger Robert Larsen til Ekstra Bladet om sine nye boksere.

Hvornår de to nye profboksere kan få debut, er endnu ikke på plads.

“Jeg vil ikke afvise, at de kan få debut et sted i udlandet først, men umiddelbart peger det på mit næste stævne og dermed debut i september,” siger Robert Larsen.

Seneste historier