Primetime Boxing bekræfter: Bank møder Alimkhanuly i Danmark

Nu bekræfter Primetime Boxing, at Jacob Bank (20-0) møder den kazahkstanske Zhanibek Alimkhanuly (17-0) på et stævne i Danmark. Kampen bliver bokset i januar måned 2027 hvor arena og præcis dato, stadig mangler at blive offentliggjort.

“Det her er ganske enkelt en af de største dage i vores historie. Sammen med Gold Star Promotions har vi arbejdet benhårdt for at få denne kamp til Danmark, og nu er det lykkedes. Vi har haft nogle rigtig gode og konstruktive forhandlinger med Top Rank, og vi sætter stor pris på den professionelle tilgang, der har været fra alle parter.” lyder det fra Primetime Boxing.

Promotoren har hele tiden haft et klart ønske om at give Jacob Bank muligheden for at kæmpe om VM-titlen på hjemmebane – og samtidig skabe en af de største danske boksebegivenheder i nyere tid.

“Vi har hele tiden ment, at Jacobs største chance for at blive verdensmester er på hjemmebane. Med tusindvis af danskere i ryggen og hele nationens opbakning kan vi skabe en helt særlig atmosfære, som forhåbentlig kan være med til at gøre forskellen. Jacob har arbejdet hele sit liv for at nå hertil. Han har bevist, at han hører til blandt verdens bedste, og nu får han muligheden for at tage det sidste og største skridt. Vi tror fuldt og fast på, at han kan blive verdensmester.” skriver Primetime Boxing i et opsalg på Facebook.

Dato og lokation vil blive offentliggjort indenfor de kommende 14 dage.




1 COMMENT

  1. Jeg fik lige genset Kessler vs Green på YouTube, og vil nu gå i gang med at få oprettet et Borgerforslag der pålægger Folketinget at beordre PrimeTime til at hyre Michael Buffer som Ringannouncer til denne kamp 🤣
    Det kan da godt være at Kalle overdrev en lille smule da han sagde at dansk boksning har været død siden Kessler stoppede, men PT mangler altså stadig at få Buffer til at Rumble på dansk grund 🥊

    Vi går en dyr tid i møde, med Kessler i november og Bank i VM kamp til januar. Men så ved jeg da hvad jeg skal ønske mig til jul og fødselsdag

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier