Brage Lange (9-2) måtte for anden kamp i træk, forlade ringen med et nederlag, da han efter seks omgange mod Vaclav Pejsar (27-24) havde tabt hos alle tre dommere.
Den norske sværvægter fik sig noget af et chok, da han allerede i første omgang blev hamret i gulvet af et flot venstre hook fra Vaclav Pejsar.
Brage Lange har en meget oprejst stil, og dette er meget farligt, når man på trods af fordel i højde og rækkevidde ikke formår at holde sin modstander på afstand.
Igen i anden omgang var det tæt på at gå galt for nordmanden, der midtvejs i omgangen endnu en gang bliver klippet af et venstre hook. Mod slutningen af omgangen landede Pejsar en højre, som Lange tog med kæben.
Vaclav Pejsar forsatte sin offensiv i fjerde omgang, og ramte Brage Lange rent med både sine højre og venstre hooks.
Brage Lange bevægede sig dårligt på sine ben, og gik ofte lige tilbage og blev derfor ofte fanget af Pejsar.
Først i femte omgang begyndte Lange at komme mere ud på siden af Pejsar, og fik sat lidt dybe ind.
Kampen igennem var det Vaclav Pejsar, der gik fremad og fik sat de fleste og reneste slag ind, og de tre danske sidedommere kvitterede da også med en fortjent sejr på 58-55, 59-54 og 60-53.
