Superletvægteren Oliver Maximilian (3-0) har fået endnu en kamp i kalenderen.
Det er netop blevet offentliggjort, at den 26-årige dansker lørdag den 17. oktober går i ringen ved et stævne i Spanien.
Her skal den danske superletvægter møde moldoveren Dmitrii Vijiila i en kamp over fire omgange.
Oliver Maximilian skulle for 14 dage siden have bokset i Tyrkiet, men her mødte hans modstander op alt for tung, og man kunne ikke nå til enighed om afviklingen af kampen. Oliver Maximilian havde også en kamp i kalenderen i England, som skulle have været bokset idag. Men denne kamp blev også aflyst.
Stævnet afvikles i Puzol, nord for Valencia, og arrangeres af Albi Sorra og hans Too Smart Promotions.
