Når Lucas Ashira (1-0) den 2.oktober bokser sin første kamp i regi af Primetime Boxing, kommer han til at stå over for en polsk modstander i form af Dawid Przybylski (3-8)
Den 31-årige polak har bokset otte af sine 11 kampe på udebane og det er faktisk på udebane at han har hentet sine tre sejre. Samlet set har han vundet en enkelt kamp før tid, og så er han blevet stoppet i halvdelen af sine otte nederlag.
“Vi glæder os virkelig meget til at få Lucas i ringen. Vi betragter ham som et af de største talenter på den danske boksescene, og det er en bokser, vi har meget store forventninger til. Nu handler det om at udvikle ham kamp for kamp og samtidig give publikum mulighed for at se, hvor stort et potentiale han har,” lyder det fra Primetime Boxing i et opslag på Facebook.
Lucas Ashira debuterede i maj måned på et Danish Fight Night stævne, hvor han på mindre end en omgang, gjorde det af med en georgisk modstander.
