29.09 Sauerland interesseret i Torben Keller

Nordjyske Torben Keller, som torsdag bokser sin kamp i første runde ved VM i Baku i Aserbajdsjan, kan stå foran en karriere som professionel bokser. I hvert fald er meldingen fra tyske Sauerland Event, at man er meget interesseret i en aftale med danskeren.”Vi vil helt sikkert gerne skrive kontrakt med Torben, som er en rigtig god amatørbokser. Det er klart noget, vi vil være interesseret i, men indtil videre er der ikke noget konkret,” siger Kalle Sauerland til Ritzau.Torben Keller har hele tiden haft OL i 2012 som målsætning, og han har flere gange meldt ud, at han først derefter vil overveje en professionel karriere.”Jeg mener, at dansk boksning har meget talent i øjeblikket. Vi så også Patrick Nielsens bror, Micki, for nylig. Han havde en vild debut, men man kan se, at han har talent,” siger Kalle Sauerland.

Seneste historier