Rudy Markussen får en britisk modstander, når Sauerland Event den 17. december inviterer til TV 2 Fight Night i Herning.Sauerland Event bekræfter, at Rudy Markussen skal i ringen med den 37-årige Steven Bendall. Bendall har i de seneste par år ikke været specielt aktiv, men han boksede i august, hvor han efter otte omgange tabte på point til Sauerlands håb, Dominik Britsch.Bendall (29-6, 14 KO) er naturligt en vægtklasse mindre end Rudy Markussen, og han bokser med højre fod forrest – præcis det samme som Brian Magee, der muligvis bliver Rudy Markussens modstander i begyndelsen af det nye år.
