Robert Helenius kunne sent lørdag aften lade sig hylde som ny europamester i sværvægt. Efter 12 hårde og intense omgange fik han en kneben pointsejr over engelske Dereck Chisora.Englænderen har i dagene op til kampen mest gjort sig bemærket med en række provokationer over for sin modstander, og de fortsatte i ringen, hvor han inden kampens begyndelse forsøgte at tirre finnen.Kampen blev en hård og ikke særlig taktisk affære, hvor Chisora hele tiden gik fremad mod sin højere modstander. Ved at komme helt tæt på Helenius sikrede Chisora sig både at komme forbi finnens lange arme samt en række henstillinger fra den italienske kampleder for ikke at stange med hovedet.Helenius var langt far så aktiv som Chisora, og hver gang han havde englænderen trængt op i hjørnet, blev det mest til nogle jabs, der skulle bane vejren for den højre, der aldrig kom.Efter de 12 omgange fik Helenius en sejr, der var kneben, men stadig en stor overraskelse for knock-out.dk’s skribent, der gennem 12 omgange så en effektiv englænder, der gav Helenius en boksemæssig leksion.Alle tre dommere scorede kampen 115-113 – de to i Helenius’ favør, mens den tredje holdt på englænderen.Tidligere på aftenen forsvarede Alexander Povetkin sin WBA-titel i sværvægt med en knockout i 8. omgang over amerikanske Cedric Boswell. Amerikaneren var rystet i 6. omgang, og i 8. omgang blev han sendt i gulvet efter en serie, og han nåede ikke at komme op, før kamplederen havde talt til 10.
