Kasper Bruun kommer til at stå ansigt til ansigt med en rutineret modstander, når han den 17. december bokser sin 13. professionelle kamp.Bruun, der har vundet alle sine 12 hidtidige kampe, skal i ringen mod den 28-årige englænder Ryan Barrett, der har 36 professionelle kampe bag sig. Det er endt med 25 sejre, ni nederlag og to uafgjorte kampe. Det største navn på Barretts rekordliste er superstjernen Amir Khan, der knockoutede ham allerede i 1. omgang.Torben Keller, der debuterer ved stævnet, skal i ringen mod Aleksei Tsatiasvili (2-2, 1 KO) fra Letland, mens cruiservægteren Micki Nielsen (1-0, 1 KO) møder Romans Mironovs (1-0, 0 KO) fra Letland.
