13.02 Mathis: Uddannet på den hårde måde

Det er en bokser, der er uddannet på den hårde måde, som norske Cecilia Brækhus skal møde ved Sauerlands stævne i Frederikshavn den 17. marts. Franske Anne-Sophie Mathis, der er 34 år, fortæller i et interview med den norske avis Verdens Gang, hvordan hendes liv ikke altid har været præget af medvind.”Jeg var 13 år, da min far døde. Vi mistede alt og måtte flytte i et noget trist, socialt boligbyggeri. Jeg begyndte at slås hele tiden, jeg stjal, og jeg var også i berøring med stoffer. Jeg var stort set uden familie,” fortæller Anne-Sophie Mathis.Franskmanden slog sig for alvor til tops i kvindeboksning, da hun i december ondulerede amerikaneren Holly Holm, der eller af mange var regnet for at være verdens bedste kvindebokser. Af samme grund var hun Cecilia Brækhus’ drømmemodstander. Efter den knusende knockout-sejr overtog Anne Sophie Mathis imidlertid pladsen som nordmandens foretrukne modstander.Anne Sophie Mathis er mor til den 10-årige Lena, og det er netop i sin datter, at hun finder meget af sin motivation til at gå i ringen.”Det er vanskeligt at være professionel bokser og mor på samme tid, men samtidig hjælper det min motivation, for det er med tanke på Lena, at jeg finder viljen til at arbejde ekstra hårdt med træningen,” siger Anne Sophie Mathis.”Det er gennem boksningen og mine kontakter inden for sporten, at jeg har fået skabt en uddannelse, et job og en professionel karriere, og det er derfor, jeg kan skabe et godt liv for min datter; siger hun.Anne Sophie Mathis er indehaver af VM-bælterne hos WBF, WIBF og WIBA, men kampen mod Cecilia Brækhus handler udelukkende om Brækhus’ tre bælter: WBA, WBC og WBO.

Seneste historier