Claus Bertino ser frem til, at han fredag den 13. april i den franske by Les Moulineaux deltager i Bigger’s Better-turneringen.Turneringen består af otte boksere, så hvis Bertino går hele vejen til finalen, kommer han til at bokse tre kampe på samme aften. Det er dog ikke noget, der bekymrer ham.”Nu er kampene kun 3 x 3 minutter, så selvom tre kampe lyder af meget, er det ikke så slemt,” siger Claus Bertino til Ekstra Bladet.For halvanden uge siden boksede Bertino i Polen, hvor han efter 10 omgange tabte på point til Andrzej Wawrzyk.”Jeg har holdt formen ved lige siden kampen i Polen, og nu skruer jeg for alvor op igen, så jeg tager til turneringen med optimisme, med troen på at jeg kan vinde den,” siger Claus BertinoDen 31-årige Hvidovre-sværvægter blev ved årsskiftet fri fra kontrakten med Team Palle, og han står nu med flere muligheder for at komme videre i karrieren.”Min indsats mod Wawrzyk er da blevet bemærket, og der har været lidt snak til et par sider, men endnu er der ikke kommet noget ud af det,” siger Claus Bertino.
