24.11 Ubesejret modstander til Kimose

Thomas Kimose Frandsen får en på papiret svær modstander, når han fredag aften debuterer som professionel bokser. Modstanderen bliver den ubesejrede tysker, Nuhn Lawal, der har fem sejre i lige så mange kampe i bar overkrop.Anders Vester, der i årene 1998 til 2002 var meget aktiv som promotor i Danmark, bekræfter over for knock-out.dk, at det er ham, der har forhandlet aftalen på plads med den tyske lejr.”Johan Kimose kontaktede mig og spurgte, om jeg ikke ville bruge mit kontaktnet til at skaffe nogle modstandere. Det ville jeg gerne hjælpe ham med,” fortæller Anders Vester.Det er formanden for Hvidovre Bokseklub, Johan Kimose, der arrangerer stævnet, men det hele foregår på Hans-Henrik Palms licens, mens dennes søn, David Palm, laver en del af det praktiske omkring arrangementet.”Det er rigtigt, at det er min licens. Jeg hjælper lidt til med det hele. Men det daglige ansvar for stævnet er Davids og Johan Kimoses,” siger Hans-Henrik Palm til Ekstra Bladet.

Seneste historier