Heldigvis leverede Thorslund varen i sin (måske) sidste dans…

Det var sidste optræden – i hvert fald på dansk grund – da Dina Thorslund (23-0) fredag aften forsvarede sine to VM-bælter mod japanske Terumi Nuki (15-6) i Holstebro. Måske. Det var i hvert fald sådan, opgøret blev solgt, men efter den sikre sejr lød Dina Thorslund ikke nødvendigvis som en bokser, der havde været i ringen for sidste gang.

Hun kan bestemt også stadig finde ud af at være deroppe. Den 31-årige dansker var gennem hele kampen ganske overlegen, og især i kampens indledning virkede hun stærk. I de første par omgange blev Terumi Nuki bombarderet med både højre kryds og venstre hooks til både kroppen og kæben, og det lignede ikke noget, en overmatchet japaner ville være i stand til at klare i 10 omgange. Men som kampen skred frem, gik tempoet ned. Dina Thorslund lignede ikke en bokser, der var i sit livs form, og måske var hun en smule mærket af den festivitas, hun har udsat sig selv for i den tid, der er gået, siden kampen efter den oprindelige plan skulle have været bokset.

I store dele af kampen kom Terumi Nuki gående fremad i det samme adstadige tempo, og når hun var i den helt rigtige afstand, sendte Thorslund et venstre hook afsted, hvorefter danskeren var væk igen. Japaneren måtte tage imod utrolig mange træffere, og det er imponerende, at hun formåede at æde dem alle uden at sætte sig.

”Hun er sgu’ en hård negl, for jeg rammer hende hårdt både højt og dybt, og hun tager det bare,” sagde Dina Thorslund efter opgøret til Sport Live.

Taget i betragtning at hun angiveligt lige havde bokset sin sidste kamp, var Dina Thorslund på dette tidspunkt fyldt med gode idéer til, hvor og mod hvem hun gerne vil bokse næste gang. Den store Super Six-agtige turnering lyder som en drøm for Thorslund, men at få den arrangeret er øjensynligt ikke så let. Derfor vil Thorslund allerhelst forene titlerne i bantamvægt, men det er heller ikke så enkelt. Der har været talt om en tur op i fjervægt og forsøge at vinde en VM-titel i sin tredje vægtklasse, og ellers ”kunne det da være sjovt at smadre Sarah Mahfoud”, som Dina Thorslund udtrykte det.

”Når jeg ikke tror, at den udenlandske turnering bliver til noget, skal min karriere gerne have et andet punktum. Så jeg kunne da håbe på, at eller andet kan lade sig gøre,” sagde hun.

Tyndt undercard

Det var heldigt, at Dina Thorslund leverede varen gennem 10 omgange mod Terumi Nuki, for inden de to hovedfightere gik i ringen, havde stævnet i Holstebro været ret tyndt. Om det var kokken, tjeneren eller sort uheld, der var skyld i, at forretten kiksede, er der sikkert delte meninger om, og sandheden ligger nok et sted midt imellem.

Det var uheldigt, at Morten Givskov (3-0) ikke kom i ringen, da hans modstander melde sig syg med så kort varsel, at det ikke var muligt at finde en ny modstander. Den slags er generelt besværligt med dags varsel, og når det oven i købet er i sværvægt, er prisskiltet bare anderledes. Sværvægtere er dyre – sværvægtere i sidste øjeblik er meget dyre. Derfor blev der ikke nogen kamp til Morten Givskov, og det er ærgerligt, for han ville virkelig have pyntet på det undercard, som derfor kun kom til at bestå af fire kampe, der tilsammen var overstået på omtrent et kvarters boksning.

Dybest set var de fem kampe én for mange, for også Melissa Mortensen (2-0) fik med meget kort varsel ny modstander. I stedet for den særdeles habile journeyman Gabriella Mezei (11-35-5) kom Mortensen i stedet i ringen mod georgiske Nino Mgebrishvili (0-3), og det burde hun ikke have været. Den kamp ledte tankerne hen på Dina Thorslund og Sarah Mahfouds debutkampe, hvor de mødte den samme slovakiske pige, der lignede en, som ikke anede, hvorfor nogen havde givet hende handsker på og sendt hende ind i en boksering.

Når en modstander melder fra med dags varsel, kan man i jagten på en afløser dårligt være kræsen med kvaliteten. Opgøret skal dog stadig have en vis sportslig berettigelse, og det havde denne kamp ikke. Melissa Mortensen havde uden tvivl afgjort kampen i 1. omgang, hvis hun ellers havde gidet, men hun ville tilsyneladende gerne forbi den indledende runde. Da hun i 2. omgang for første gang sendte højren afsted, gik sagesløse Nino Mgebrishvili i gulvet og lod sig ganske fornuftigt tælle ud.

Det var der ikke meget kamp over, men med kort tid til næste stævne kan Melissa Mortensen forhåbentlig hurtigt komme i kamp igen. Det vil være klædeligt, hvis det denne gang lykkes at engagere Gabriella Mezei, som muligvis ikke er nogen verdensmester, men som er en habil bokser, der kan hjælpe en dansk begynder op af de første trin.

Bedste indsats af Zaren

Den eneste rigtig positive oplevelse på undercardet blev leveret af Oliver Zaren (14-0), som boksede sin måske bedste kamp som professionel. Nicaraquanske Roberto Arriaza (19-13) er sædvanligvis en habil journeyman, som leverede gode resultater, da han for en håndfuld år siden kunne klare kravet til nogle lavere vægtklasse. Han lignede en bokser, der ville være i stand til at give Zaren otte fornuftige omgange, så at danskeren fejede ham af banen og fire gange i 2. omgang sendte ham i gulvet, er bestemt ikke dumt. Der blev vist god og varieret boksning, og Zaren viste, at han både kan slå uppercuts, kryds og hooks – både dybt og højt.

Oliver Zaren er på kontrakt hos Wassermann Boxing, der har fået den idé at få ham på plakaten på danske stævner, hvilket virker logisk. Om Wassermann skal betale for at få ham på programmet i England eller Danmark, er lige fedt, og ved at lade ham bokse i Danmark kan man forsøge at gøre ham til et navn, der en dag forhåbentlig kan komme øverst på plakaten. Da de danske promotorer desuden mangler boksere, som er lidt mere erfarne end nybegynderne og i stand til at bokse kampe over otte omgange, giver det mening for alle parter at arbejde sammen. Derfor skal Zaren i ringen igen allerede om en måned i Frederiksberg Hallerne, hvor promotoren hedder Bettina Palle.

(For?) hurtige stop

Efter stævnets to indledende kampe blev det ved ringside debatteret, om kamplederne havde været for hurtige til at vinke opgørene af. Victor Hoveling (6-0) var næppe helt uheldig, for hans modstander, Dmitri Blinov (2-5), virkede betydeligt mere kompetent, end han giver indtryk af i de videoer, som det er muligt at finde med ham på nettet. I 2. omgang tydede det på, at Hoveling skulle igennem seks besværlige omgange, da han traf Blinov med et solidt højre kryds, der rystede moldoveren, som kort efter blev stoppet på benene. Det lignede en overreaktion fra kamplederen at skride ind i den situation, hvor begge boksere var i offensiven, og hvor kampen faktisk så ud til at kunne udvikle sig til noget ganske interessant.

De to omgange nåede at bevise, at Victor Hoveling ikke er usårlig, men også at han har et solidt punch, hvilket er ingredienser, der kan gøre kampe meget underholdende. Victor Hoveling trænger dog efterhånden til at blive testet mod en ordentlig modstander, som han ikke uden videre blæser omkuld.

Præcis det samme gør Francis Fordjour (3-0), som er et stort og rigtigt spændende talent og som denne gang ikke havde nogle problemer med at stoppe Mihail Zubenco (2-8) allerede i 1. omgang. Det er muligt, at moldoveren på det tidspunkt stadig stod på benene, og at han ikke var gennemsmadret, da kamplederen gik imellem, men opgøret var på det tidspunkt meget ensidigt. Zubenco slog ikke igen, og gentagne opfordringer fra kamplederen om, at han skulle ”fight back!”, førte ikke til, at handskerne blev mere slidte. Derfor var det i orden at vinke kampen af.

Det er dog svært at juble helhjertet over Fordjours lette sejr. Han er et meget spændende talent, men hvis han skal udvikle sig, kræver det modstandere af en anden kaliber. Det samme kan siges om Melissa Mortensen, Victor Hoveling og såmænd også Morten Givskov, der efter planen skulle have mødt en moldover, der aldrig har prøvet at vinde. Og ja, prisen på modstandere stiger som udgangspunkt ligefrem proportionalt med kvaliteten, og det er en udfordring, når promotoren hele tiden er tvunget til at holde det ene øje på Excel-arket med indtægter og udgifter. Men der er ikke noget seriøst alternativ.

Allerede om mindre end en måned er TK Promotion i aktion igen. Det sker den 23. november i Kolding, hvor Jacob Bank (14-0) får chancen for at vinde endnu en titel. Det er WBO Global-titlen, som er på spil, når tyske Ibo Meier (13-0) står i det modsatte hjørne.