Kem Ljungquist (18-1) led lørdag aften karrierens første nederlag, da han på udebane i Armenien blev stoppet af Murat Gassiev (31-2). Danskeren var ellers godt med i kampens indledning, men et leverstød i 5. omgang tog livet af danskeren, som blev slået ud.
Det blev en meget stille indledning, hvor bokserne så hinanden an. Ljungquist forsøgte at udnytte sin længere rækkevidde, mens Gassiev både forsøgte at sende den dybe venstre og den højre overhånd afsted. Intet nåede dog ind, og de første omgange sluttede uden ret mange nævneværdige træffere fra nogle af siderne.
Først i 3. omgang begyndte Gassiev at lukke lidt mere op for posen og fik truffet Ljungquist rent med en højre-venstre-kombination. Ljungquist fik ramt med flere gode uppercuts, men generelt var der stadig ikke mange træffere, og kampen var på dette tidspunkt helt jævnbyrdig.
Som omgangene skred frem, begyndte Gassiev at skrue mere op for tempoet, og han viste eksempler på en fornem hurtighed i hænderne. Selvom Ljungquist begyndte at satse mere på de hårde træffere, måtte han, som tiden gik, også selv tage imod mere.
De dybe træffere begyndte at sætte deres spor, og da Ljungquist i 5. omgang blev ramt af et leverstød, var der ingen vej tilbage. Han gik ned og blev talt ud.
Synes at Kem så skrænt ud fra kampens start, og at han ikke selv havde troen på sin slagkræft – måske med god grund.
I hvert fald havde modstanderen ikke respekt for Kems power, og kunne gå gennem hans slag, og derfor var det umuligt at holde ham væk.
Virkelig ærgerligt, for det havde været fedt med en seriøs dansk contender i sværvægt, som de havde i Sverige med Otto wallin, og Kem virker umiddelbart meget sympatisk.
Jeg er ikke enig i at Kem så skræmt ud.
For mig så det ud til at han forsøgte – og lykkedes med – at bruge sine styrker: hans lange arme, hans gode fodarbejde, og hans højde som giver ham et godt overblik.
Og så har han – som Brian Nielsen også havde – en høj slagrate. Det er dog ikke hårde træffere han sender af sted (selvfølgelig er de hårde når man er to meter og vejer 106,4 kg), som er beregnet til at skade modstanderen. Det er point-slag, og holde-modstanderen-beskæftiget-slag, men det er ikke onde slag der får Murat til at betænke sig på at angribe.
Da Murat havde vænnet sig til Kems “bløde” slag, gik han “blot” fremad og angreb indtil Kem blev ramt af det ødelæggende dybe slag der afgjorde kampen.
Jeg sad og håbede på at Kem ville begynde at følge det fine (men lette) jab op med et vognstangs-jab eller et hårdt stød, så han kunne sætte sig i respekt, men så gik det galt.
Helt enig med dig der Jim. Synes bestemt ikke at Kem på nogen måde så skræmt ud. Synes han gjorde en rigtig god og fornuftig figur i de første tre omgange. Jeg savnede måske noget mere dybt arbejde, men hans lange venstre, som man tidligere har set ham bruge.
Efter de fire omgange havde jeg Kem foran 39-37
Gassiev använde nästan inte vänstern alls mot Otto Wallin och han hade stora problem med att skära av ringen. Här avgjorde han med en vänsterkrok – och visade mycket hög klass när han väl ökade tempot.
Annars bra boxat av Kem och han lär få fler chanser.
Jeg tror nu heller ikke Kem var bange for Gassiev, jeg tror bare gameplanen fra starten af var at forsøge at undgå slagsmålet inde på mellemdistancen, og det var en ganske fornuftig strategi, for Kem holdt ikke længe derinde.
Men jeg sidder tilbage med en følelse af skuffelse og at man så en kamp hvor Kem aldrig rigtig gik efter det. Ingen ild i maven, ingen sammenbidte tænder hvor man går igennem ild for at vise man vil det og er bedre en sin modstander, bare en masse tjatterier som vinder Kem en omgang eller to i starten af kampen, men som også gjorde at Gassiev mistede alt respekt for ham, da den først var væk begyndte han simpelthen bare at “walke Kem down” og bryde ham ned.
Her ville jeg virkelig gerne have set Kem, plante fødderne og slå nogle lige stød med knald på, slå Gassiev tilbage og sætte sig i respekt og forsøge at sætte sig på distancen, det skete bare aldrig. Istedet fik vi armslag, armslag, armslag, og så et hårdt hook eller uppercut en gang imellem. Men selv de lidt hårdere slag Kem fyrede af, virkede de fleste af dem ikke som om Kem fyrede dem af med alt hvad han havde, så effekten udeblev for en stor del og kampen satte sig på en måde hvor Gassiev bare kunne gå frem og slå, og Kem trak sig konstant, på trods af at han var en markant større mand. Vi ender ud i et scenarie hvor den største spænding var om Kem kunne holde distancen eller ville blive slået ud.
Da Kem så bliver slået i gulvet, ser vi noget mere af den manglende ild i øjnene. Man prøver ikke engang at rejse sig op, men ligger sig simpelthen bare om på ryggen, siger til hjørnet man er færdig og lader sig tælle ud.
Og jeg ved godt at det er et modbydeligt kropstød han ryger ned på, og at han ædt en del af dem på det her tidspunkt, men sådan bliver man ALDRIG verdensmester!
Konklussionen må være, at Kem godt kunne have vundet den her, mod en rusten og MEGET langsomt startende Gassiev, men at man manglende viljen til at gå efter det og tage de slag der måtte komme,
Boksemæssigt var Kem på niveau, men som fighter lod kampen igår meget tilbage at ønske.
Tror heller ikke den her præstation åbner døren for flere store kampe, det skulle da være som en nem sejr til et stort navn så.
Det var sgu en ærgelig omgang. Øv!
mvh
Boksefan
Jeg sidder tilbage med noget af den samme følelse som dig, Boksefan.
Den samme fornemmelse som da Sarah tabte til Serrano. Der var for meget dansk respekt, eller for lidt tro på sig selv. Med Sarah viste det sig i de sidste omgange, hvor hun – endelig – gav mere los, og vandt omgange.
Jeg tror også – som dig – at hvis Kem havde satset lidt mere, lagt mere bund i slagene, var Murat ikke kommet til fadet.
Men det ville også have været en mere risikofyldt taktik, og hvis Kem var blevet klippet rent, havde han fået kritik for at være overivrig.
Men “næste gang” kan det være at den hårfine balance bliver vippet lidt mere i retning af risiko, og lidt mindre i retning af sikker boksning.
Det lød på Sarah som om det var dét hun tog med sig hjem efter nederlaget.
@ Jim Andersen
Vi er relativt enige med hensyn til Kem. Jeg synes det var ganske fornuftigt af Kem at ligge lidt langsomt ud og se hinanden an. Kem bevægede sig udemærket og fik holdt sig ude af det slagsmål han skulle undgå, men da Gassiev først begynder at slentre ind på mellemdistancen og aflevere bomber så er man nødt til at reagere, ellers taber man.
Så jeg er ikke sikker på at det havde været med større risiko at slå hårde lige stød, han modtog jo hårde slag alligevel, og var ikke istand til at komme væk hurtigt nok, så det er en af de måder du kan forhindre ham i at komme ind og slå videre på dig, og dermed gør du faktisk muligheden for at blive klippet rent mindre, end ved bare at gå tilbage og tjatte ham. Ganske fint illustreret ved at Kems strategi ikke forhindrede ham i at blive slået ud.
Jeg skal ikke kunne afvise at Kem tog valget om at passe på sig selv istedetfor at prøve på at vinde, enten bevidst eller ubevidst, men jeg kunne nu godt få tanken om at han bare ikke har det der krigergen inden i sig, som er nødvendigt for at klare sig på det her niveau, selv om jeg da håber at tage fejl i den henseende.
Prøv at forestille dig Thomas Damgaard levere sådan en omgang for eksempel, fuldstændigt utænkeligt!
Om han havde fået kritik hvis det var gået galt hvis han reelt var gået efter sejren? Måske af de mere rabiate stemmer på nettet, men tvivler på at han havde fået det herinde, eller af folk der generelt er passionerede og har forstand på boksning. Jeg havde tværtimod rost ham for at komme med alt hvad han havde og kæmpet sin chance. Jeg tvivler nu bare ganske kraftigt på at Kem lavede den kalkule i sit hoved under kampen, og derme må det være noget andet der er i spil.
Mht. Sarah – Serrano så er vi meget uenige. jeg så en kamp hvor Sarah var fuldstændig chanceløs, hun var oppe imod en pige, der var stærkere, mere erfaren, erfaring fra højere niveau, mest en lige så god bokser(vil faktisk sige bedre bokser) og havde tabt den kamp 10 ud af 10 gange.
Jeg husker tydeligt billedet af Sarah der sidder i ringhjørnet imellem en af mellemrunderne og kigger modløst ud i luften, mens hun lignede en der havde givet op og hellere ville være alle andre steder end i Manchester Arena.
(Her skal hun dog have kredit for netop IKKE at give op, men faktisk at bide tænderne sammen og gå tiden ud.)
Jeg synes nu også mere der er tale om at Amanda tager foden af pedalen, mere end det er Sarah der arbejder sig ind i kampen.
Så der må vi bare være enige om at være uenige.
mvh
Boksefan
Sarah: Ja, det er jo svært at spå om hvad der ville være sket i en teoretisk situation.
Det jeg læste Sarah sige efter kampen var, at det kom bag på hende at hun havde flere kræfter (end Serrano) efter de første 7-8 omgange, og at hun (derfor) kunne vinde omgange.
Jeg skal ikke udelukke at det var fordi Serrano tog foden af pedalen.
Det får vi først at se i revanche-kampen 😀
Dog mener jeg ikke man bliver mester, altså får mester-mentalitet, før man har været i et par mesterskabskampe, og fået noget hård modstand, og er kommet styrket derfra.
Og selv Kessler blev jo “rystet”, mentalt, i Super-Six. Fx ved den famøse udendørs presse-session.
Jeg tror både Sarah og Kem har fået god erfaring ved at bokse udekamp, med pres, med publikum der buher ad dig, og alt det andet hejs der følger med.
@Jim Andersen
Mht Sarah: Det kunne da være fedt for både Sarah og dansk boksning hvis hun kan bokse sig op i en position hvor en rematch mod Serrano kan komme på tale, men inden vi når så langt skal hun vinde sin næste kamp mod Ramos, hvor hun er hjemme i de vante rammer på Frederiksberg, hvor hun har fejret dine største triumfer, den tror og håber jeg på at hun tager.
Mht din pointe omkring erfaring på højt niveau er jeg ikke uenig som sådan. En bokser der oplever verdensklasse niveau for første gang kan komme styrket derfra og højne sit niveau. Især hvis det slutter med en god kamp og helst også en stor sejr. Men det kan også tage noget fra en bokser at se hvor langt fra toppen han egentlig var og få en røvfuld han aldrig helt kommer sig over.
Det kommer alt sammen an på bokseren psyke og hvordan han håndterer den oplevelse han får. Hvordan Kem kommer ud af den her, kan kun tiden vise, men jeg håber da han kommer styrket derfra og får flere gode sejre på kontoen. Vi må bare væbne os med tålmodighed og se hvad der sker.
Kessler synes jeg nu egentligt er et lidt dårligt eksempel, for Kessler havde store kampe og events som han klarede til UG, allerede langt inden Super Six. Han var allerede en etableret og anerkendt verdensklasse bokser da Super Six startede. Det var netop en af grundene til at han blev inviteret med.
Mvh
Boksefan